1657                Skade 
Oversigt over lensmænd

Lenet

 

Slægtens stamtavle

                                                                                               

Ove Skade var den sidste lensmand på Roskildegård 1657-1661. Han havde lenet på genant som alle sine forgængere. Ved enevældens indførelse blev lenssystemet også nedlagt. I stedet samledes de forskellige len i større områder til amter. I Roskildes tilfælde blev det til Roskilde Amt. I spidsen for administrationen af de enkelte amter blev sat en lønnet embedsmand, amtmanden (hvor lensmanden som løn havde fået overskuddet af lenet).

Ove Skade blev født 1609 og han skrev sig siden til Kærbygård i Kasted Sogn, Århus. Han blev rigsråd og lensmand i Roskilde 1657, og sad altså i Roskilde under Svenskekrigen. Han døde få år efter, at han var gået af som lensmand i 1664.

Hans første hustru var Maren Lange. Efter hendes død giftede han sig i 1653 med Augusta Margrethe Marschalk.

Mere om Ove (Offe) Skade fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "født 23. Avg. 1609 paa Kattrup i Sjælland som Søn af Christoffer S. til Kattrup (d. 1654) og Bodil Brun (d. 1664), kom i sin Barndom til sin Frænde Ebbe Munk paa Antvorskov, hvor Christian IV blev opmærksom paa ham og ansatte ham 1615 som Page hos sin 4aarige Søn Hertug Ulrik, hvem han derefter fulgte uafbrudt, ogsaa paa Rejser i Udlandet, indtil han 1629 kom ind i danske Kancelli. 1631 ledsagede han som Marskal Malte Juul paa hans Ambassade til Rusland, tog s. A. sin Afsked fra Kancelliet og fulgte 1632 med Hertug Ulrik til Tyskland, hvor han tjente 19 Maaneder som kursachsisk Kornet. Efter hans Hjemkomst 1633 gjorde Kongen ham til Hotjunker og sendte ham s. A. i sit Ærende til Dresden; 1634 havde han ved Prins Christians Bryllup Opvartning hos Ærkebiskoppen af Bremen, Hertug Frederik (Frederik III), hos hvem han derefter med Kongens Samtykke tog Tjeneste og 1635 blev Kammerjunker. I Bremervørde, hvor Hertugen residerede, havde O. S. 19. Nov. 1637 Bryllup med Augusta Margrethe v. Marschalck, Datter af Kansler Levin v. M. (XI, 139). Fra 1638-44, da de svenske Tropper førdreve ham, var han forlenet med Drostiet Nienhusen. Efter Hertugens Tronbestigelse forlenedes O. S. med Tune Skibrede, senere med Nedenæs Len, begge i Norge, indtil han 1653 fik Nykjøbing Len paa Falster og s. A. ansattes som Hofmester hos Kronprins Christian, hvem han ledsagede paa Hyldingsrejserne i Danmark og til Christiania. 1657 ombyttede han Nykjøbing med Roskilde Len, hvormed han 1660 forenede Embedet som Stiftsbefalingsmand i Sjælland; men 1661 opgav han Lenet, efter at han Aaret forud efter Regeringsforandringen var bleven optagen i Rigsraadet samt udnævnt til Assessor i Kancellikollegiet og Kancelliraad; han var desuden Medlem af Højesteret. Død 19. Okt. 1664. O. S. ejede efter sin Moder Kjærbygaard ved Aarhus. Han har sikkert været Kongehuset en tro og brav Tjener. Hans Hustru var død i Flensborg 20. Sept. 1654."

Slægten Skade, som stammer fra Nørrejylland, har følgende våbenmærke: I blåt to hvide halvmåner og to grønne kløverblade (i 1600-tallet ofte ændret til to hvide stjerner). På hjelmen to hvide svanehalse, som med næbbene holder et grønt kløverblad (senere en gul ring med en blå sten). En Niels Madsen i Refstrup (kendt 1537) ægtede Maren Rasmusdatter af slægten Skade, og deres efterkommere tog i 1600-tallet dette navn. Slægten uddøde med Jens Christoffer Skade i 1676.